kaffen damper
endnu ikke
rummet fyldt med de sovendes krav
stilheden forærer jeg dem
kaffeløst mørke og køligheden
kigger ind af vinduet
udspionerer mig fra taget af insekthotellet
forestillingen om at bo
i ethvert hjem hvor jeg er gæst
at hjernen indrettter det imens
jeg ville vende sengen om
hvis den var min
gøre morgenen varm og blød af kaffe
hvis den tilhørte mig